Whisky

Hos best by Henriette har vi et stort udvalg af Whisky. Vi sætter en ære i at finde lige præcis den whisky der passer til butikkens unikke stemning og kundernes efterspørgsel. Vi har whisky i flere forskellige stilarter og prisklasser, alt nøje udvalgt ud fra kvaliteten.

HEAVEN´S DOOR, TENNESSEE STRAIGHT BOURBON WHISKEY, U.S.A

Heaven’s Door Tennessee Straight Bourbon Whiskey er modnet i nye amerikanske egetræsfade i minimum seks år. Dette giver en utrolig fyldig, blød og lang smag som leder tankerne hen på vanilje, nybagt brød og flødekaramel. Kun ca. fem procent af den bourbon som findes på markedet kommer fra Tennessee, hvilket gør Heaven’s Door Tennessee Straight Bourbon Whiskey til en af de mere usædvanlige bourbons.

For at må kalde sig for ’straight bourbon whiskey’ skal spiritussen være produceret på minimum 51 % majs og samtidig være modnet i minimum to år. Heaven’s Door Tennessee Straight Bourbon Whiskey er dog modnet i minimum seks år og indeholder 70 % majs. Derudover holder den et meget højt indhold af rug, hvilket skaber en enestående balance mellem den sødmefulde majs og den krydrede rug.

Whiskey fra Tennessee gennemgår ofte en særlig proces som omtales som the Lincoln County Process. I bund og grund er dette en filtreringsmetode hvor whiskeyen, inden den overføres til tønderne for modning, løber igennem et tykt lag af små forkullet egetræsstykker. Denne produktionsproces er kendt for at forme en blød, let og sødmefuld whiskeytype, men med et enestående højt indhold af rug, udsættes Heaven’s Door Tennessee Straight Bourbon Whiskey ikke for the Lincoln County Process, hvilket tillader den naturlige, krydrede smag fra rugen, at træde frem i smagsprofilen.

Alc. Vol. 42 %

HEAVEN´S DOOR, STRAIGHT RYE WHISKEY, U.S.A

Heaven’s Door Straight Rye Whiskey er modnet i nye amerikanske egetræsfade i minimum seks år, hvorefter den er blevet modnet i yderligere seks måneder på franske ´cigar’-egetræsfade. ’Cigar’ referer til formen på denne særlige tøndetype, som med sin aflange profil tillader en større kontakt mellem whiskey og egetræ. Dette giver i sidste ende større ekstrahering fra tønden, og dermed en hurtigere og mere intens smagsprofil.

For at må kalde sig for ’straight rye whiskey’ skal spiritussen være produceret på minimum 51 % rug og samtidig være modnet i minimum to år. Heaven’s Door Straight Rye Whiskey er dog modnet i minimum seks og et halvt år. Whiskeyen består desuden af et yderst højt indhold af rug.

Vi har at gøre med en tilgængelig rye-whiskey med masser af fylde og kompleksitet samt en smag af orangeskal, koriander, karamel og krydderier.

Alc. Vol. 43 %

HEAVEN´S DOOR, DOUBLE BARREL WHISKEY, U.S.A

Heaven’s Door Double Barrel Whiskey er sammensat af tre forskellige separat modnede whiskey’er som blandes sammen, og eftermodnes på nye brændte egetræsfade i yderligere et år. Det giver en whiskey som er fuld af vanilje, saltet smør, flødekaramel, lette krydderier og et strejf af citrus. Den er tappet ved 50 % alkohol, hvilket giver en endnu mere koncentreret smagsprofil.
Alc. Vol. 50 %

NELSON´S GREEN BRIER SOUR MASH WHISKEY, Nashville Tennessee

Whiskyen er lavet på tre korntyper herunder majs (som er hoveddelen), hvede (med det næststørste indhold) samt en mindre del maltet byg, hvorefter dette er fermenteret og efterfølgende destilleret i destilleriets lille pot still-destilleringssystem. Dernæst er spritten modnet i nye, hårdtbrændte amerikanske egetræstønder. Duften af Nelson’s Green Brier Sour Mash Tennessee Whiskey byder derfor velkommen med noter af karamel, vanilje, kanel og bagt æble. Smagen er overvældende og kraftig med noter af brunt sukker, kanelkage, karamelliseret æble og et strejf af kakao. Det er en fantastisk og sødmefuld whiskey.

PRISER & ANERKENDELSE:

Gold Medal – ISW 2023
Double Gold Medal – Sip Awards 2022
Gold Winner – New York International Spirits Competition 2022
90/100 points – IWSC 2022
Double Platinum Winner – ASCOT Awards 2022
Gold Medal – Denver International Spirits Competition 2021
Gold Medal – Sip Awards 2021
Gold Medal – San Fransisco World Spirits Competition 2021

Alc. Vol. 45,5 %

BIMBER SINGLE MALT WHISKY EX-BOURBON OAK CASKS, BATCH NO. 4, England

Der har været enormt stor opmærksomhed på det Londonbaserede Bimber Distillery, siden deres første udgivelse i 2019. Denne opmærksomhed skyldes ikke mindst den usædvanlige tilgang til produktionen af deres whisky, som naturligvis afspejles i smagen af deres aftapninger. Dette er Bimbers efterfølger til Ex-Bourbon Oak Batch No. 1, No. 2 og No. 3, som i Danmark blev udsolgt på under en uge.

Bimber Single Malt Whisky Ex-Bourbon Oak Casks Batch No. 4 er naturligvis modnet i brugte, amerikanske egetræsfade som tidligere har indeholdt amerikansk bourbon-whiskey. Denne egetræstype komplementerer Bimbers frugtige karakter, og giver en sødmefuld, rig og dominerende smag af vanilje og karamel. Det er en frugtig whisky i perfekt balance. En intens og yderst velsmagende whisky – kun 7000 eksemplarer er produceret.

Alc. Vol. 51,2 %

PENDERYN WHISKEY PORTWOOD, Wales England

Penderyn Distillery er kendt for deres lette og yderst frugtige destillat. De destillerer deres whisky på et unikt destilleringsapparat som er en hybrid mellem et pot still og et column still. På denne måde ender Penderyn Distillery med et destillat der er utroligt rent og let – faktisk trækker de deres alkohol ud ved 92% – det højeste i whiskyindustrien.

Det lette destillat gør, at aldringsprocessen bliver skruet i vejret. Lettere spiritusser har det med at modne hurtigere, og denne Portwood-udgave er da heller ingen undtagelse. Denne whisky har først lagret på brugte bourbonfade, hvorefter den har fået lov at hvile på brugte portvinsfade – og wow, den smager lækkert af portvin. Det frugtige destillat kombineret med bourbonfadene spiller utroligt flot sammen med det tungere og sødmefulde portvinsfad. Det smager gammelt og meget komplekst.

Whiskyen har en profil der minder om vanilje, karamel, rosin, demerarasukker og røde bær. En flot og elegant formet whisky, som mange vil synes om.

Alc. Vol. 46 %

THE WHISTLER P.X. I LOVE YOU SINGLE MALT, Irland

The Whistler P.X. I Love You Single Malt er et fantastisk eksempel på aftrykket af Pedro Ximénez sherry, og den kraftige indflydelse denne fadtype kan have på en i forvejen fremragende irsk single malt whiskey. Whiskeyen er oprindelig lagret på amerikanske bourbonfade, og har derefter gennemgået en afslutning på minimum 12 måneder på PX-sherryfade.
I duften fornemmes sherry, tørrede frugter, rosiner, kirsebær, sultanas, kandiseret appelsin og brun farin. I smagen træder fadet frem med lidt vaniljetoner, ligesom de tørrede frugter og den brune farin. Dette i en god kombination med valnødder, citrus og en antydning af læder.
I den behagelige og lange eftersmag fornemmes også valnødder og mørk chokolade.

Et fanatastisk drøn af en irsk single malt.

Alc. Vol. 46 %

THE WHISTLER – IRISH HONEY, Irland

Denne lækre whisky-likør er lavet på honning fra familiens egne bistader, og irsk whisky modnet på ex-bourbon fade. Resultatet er en blød, sød og virkelig lækker whisky-likør. Prøv at servere den helt afkølet til dine kunder her i sommer… de bliver vilde med det!

Alc. Vol. 34 %

STAUNING RYE, GULVMALTET WHISKEY, Danmark

Stauning Rye er en Rugwhisky fra Staunings eget enestående destilleri på den jyske vestkyst. Stilen er nordisk – glat, fyldig og nuanceret med noter af frugt og krydderier. Whiskyen er fremstillet af lokal rug og byg, der er gulvmaltet, dobbeltdestilleret over åben ild i pot stills og modnet på nye tønder af amerikansk hvideg. Dette unikke udtryk er fyldt med frugtig karakter og tørre krydret noter. Stauning Rye er som et friskbagt rugbrød. Der er lune krydderier på næsen og på ganen modne kirsebær, røget te og citrusfrugter. Fornemmelsen i munden er cremet og fyldig, med en balance af vanilje efterfulgt af en pebret afslutning.

Nydes rent med lidt is eller i cocktails.

Alc. Vol. 48 %

STAUNING KAOS, TRIPLE MALT WHISKEY, Danmark

Dette er en enestående Triple Malt-Whisky, der overskrider kategorierne i whiskyens verden. KAOS er kombinationen af alt, hvad de laver hos Stauning Whisky samlet i en flaske – sagt på en anden måde et ægteskab mellem Stauning RYE, Stauning BARLEY og Stauning SMOKE. KAOS er modnet på både nye, forkullede fade af amerikansk hvideg og på 1st-fill-fade, hvor der før har ligget Maker´s Mark Bourbon, andre spiritusser og hedevin. Grundstrukturen er den samme, men fadene kan variere fra aftapning til aftapning. Dermed lever KAOS op til sit navn: Altid i forandring, altid velsmagende.

Duften i KAOS er korn, æble, kanel, appelsin og et hint af bålrøg i næsen og afrundet med søde frugter, citrus, karamel og vanilje i munden. Eftersmagen byder på noter af chokolade, nougat, eg og en dejlig sød røg.

Nyes rent med lidt is eller i en cocktail såsom KAOS Manhattan.

Alc. Vol. 46 %

STAUNING SMOKE, SINGLE MALT WHISKEY, Danmark

Denne Single Malt Whisky er lavet med gulvmaltet lokal byg, tørret over lokal lyng og tørv og derefter dobbeltdestilleret over åben ild i pot stills. Denne enestående tilgang skaber friske og sprøde frugtnoter efterfulgt af mild røg. En dristig og kompleks dansk Single Malt Whisky med en utrolig balance.

I næsen fornemmer man mild bålrøg kombineret med elegante citrusnoter og honningsødme. På ganen er der massere af noter af tobak, lakrids, valnødder og vanilje. Eftersmagen byder på duften af friske krydderurter og sød trærøg.

Serveres rent med lidt is eller bruges i cocktail såsom Stauning Penicillin: 6cl. Stauning SMOKE – 3cl. friskpresset citronsaft – 1tsk honning – 3 skiver frisk ingefær….. VELBEKOMME

Alc. Vol. 47 %

STAUNING SMAGESÆT 3×5 CL, CORE SERIES, Danmark (midlertidig udsolgt)

Dette smagesæt indeholder tre forskellige whiskyer til den ultimative smagsoplevelse. Perfekt til både whiskyentusiaster og begyndere, er dette smagesæt sikker på at imponere med sit alsidige udvalg af smagsvarianter. Smagesættet indeholder RYE – KAOS – SMOKE

Produceret med lokale råvarer af højeste kvalitet og ekspertise, er hver whisky i dette smagesæt et prisvindende mesterværk. Nyd hver enkelt whisky, mens du smager de unikke karakteristika ved en traditionelt håndlavet dansk whisky af højeste kvalitet. Uanset om du ønsker at udforske nye smage eller bare vil nyde en luksuriøs whisky-smagsoplevelse, er sættet det perfekte valg.

HUNTER LAINGS SCARABUS ISLAY SINGLE MALT WHISKEY

En pågående og røget Islay Malt, der er komponeret af whisky fra fade der er udvalgt fra et – og kun et – destilleri på Islay.

Smagen er frisk, ung og cremet med vanilje, peat og havsalt. Eftersmagen er varmende og lækker med noter af læder og vanilje. En skøn dram, hvis du for alvor har en kærlighed til Islaymalt.

46%

THE ARRAN MALT – MARSALA CASK FINISH, Skotland

The Arran Malt – Marsala cask Finish er en super lækker og raffineret whisky. Whiskyen har et hint af krydderier som nelliker og muskatnød, eftersmagen leder hen på både chokolade, hasselnød, appelsin og et strejf af ristet eg. En virkelig skøn whisky.

Alc. Vol. 50 %

SHANKY´S WHIP – BLACK IRISH WHISKEY LIQUEUR, Irland

Shanky’s Whip er den nye irske whiskey likør. Shanky elskede idéen om irsk whiskey, men han kunne ikke lide den brændende fornemmelse i halsen – han kunne godt lide smagen af fløde, men kunne ikke lide den fede tekstur, og han elskede Stout, som selvfølgelig er sort. Nu fik Shanky en lys idé, og Shanky´s Whip er nu født.
En blanding af SORT IRSK WHISKEY, irsk spiritus og lækre naturlige smage af fløde og vanilje, som giver en blød whiskey likør med smag af toffeekaramel.
Shanky´s whip smager skønt rent, blandet i en cocktail eller helt simpelt med cola.

Alc. Vol. 33 %