Hvidvin

Hos best by Henriette har vi et godt og bredt sortiment af vine også hvidvin.
Vi har nøje udvalgt vores hvidvine, som ligger i alle prisklasser fra 50 kr.
Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige hvidvin både til hverdag og til festlige lejligheder.
Her på siden finder du et udvalg af vores hvidvine. Vi har flere i butikken og får løbende nye vine ind.
Har du særlige ønsker er du velkommen til at kontakte os.

Italien

SARTORI MARANI BIANCO VERONESE “Den hvide amarone”, Italien 

Denne hvidvin er produceret af 100% Garganega druer, der er dyrket på Sartoris egne vinmarker i Veneto området i Italien. Druerne er håndplukkede og omhyggeligt udvalgt og har ligget 40 dage til tørre – samme metode som man anvender til Amarone-vinene, derfor kaldes Marani ”Den hvide Amarone”.

En del af vinen har været lagret på egetræsfade, mens resten har været lagret på ståltanke.

Det er en elegant hvidvin med intens gul-gylden farve, delikat duft af modne frugter og honning, tør, blød og frisk smag samt en lang og behagelig eftersmag.

Denne harmoniske og velafbalancerede hvidvin er specielt velegnet til smagfulde pasta- og fiskeretter samt milde og mellemlagrede oste.

Den skal serveres afkølet og bør drikkes mens den er forholdsvis ung.

13,5 % Vol

CASTELBARCO CUSTOZA DOC, Italien

Denne hvidvin er en let og frisk hvidvin fra Italien, fremstillet af druer dyrket i det solrige område syd for Gardasøen i Veneto-regionen.
Vinen åbner med en delikat bouquet af modne frugter og fine hvide blomster, som giver en indbydende friskhed i duften. På ganen byder den på en livlig mineralitet, smukt afbalanceret af en blød syre, der skaber en ren og forfriskende afslutning. Elegant, men alligevel let tilgængelig, er denne vin det perfekte match til forretter med skaldyr og lette fiskeretter.

12 % Vol

ANTICA MASSERIA COLLEONE VERDECA PUGLIA I.G.T., Italien

Denne hvidvin er produceret af 100% Verdeca-druer fra Puglia-regionen – på Italiens “hæl” – i den sydlige del af Italien. Det er en flot hvidvin med lys gul farve med et grønligt skær, intens og delikat duft af citrus og eksotiske frugter, frisk, rund og blød frugtsmag, velafbalanceret syre samt en blid og behagelig eftersmag

12,5 % Vol

SANTA SOFIA CUSTOZA MONTEMAGRIN, Italien

Denne vin er produceret af druerne Trebbiano, Garganega, Tocai Friulano, Cortese, Malvasia, Riesling, Pinot Bianco og Chardonnay, der alle er dyrket i områderne Custoza, Castelnuovo del Garda og Valeggio sul Mincio, som ligger sydøst for Gardasøen i det nordøstlige Italien. Vinen har været lagret på ståltanke samt 3 måneder på flasken inden frigivelsen. Det er en dejlig hvidvin med flot gul/gylden farve og en intens og let krydret duft. Delikat, blød og rund frugtsmag med god fylde samt en frisk og behagelig eftersmag.

Alc. vol. 12 %

SANTA SOFIA PINOT GRIGIO GARDA, Italien

Denne hvidvin er produceret af 100% Pinot Grigio-druer fra området omkring Gardasøen i Italien.
Det er en flot hvidvin med lys, gul farve med et sølvfarvet skær og en fin og harmonisk duft med noter af citrus, tropiske frugter, grapefrugt, ananas og et strejf af urter. Elegant, frisk og delikat frugtsmag med god fylde samt et strejf af lime, tilpas syre samt en blid og behagelig eftersmag.

Alc. vol. 12,5 %

MIOPASSO – GRILLO – Terre Siciliane, Italien 

En lækker cremet og frisk hvidvin med en dejlig blomsteret og nærmest eksotisk aroma.
Druerne er 100% Grillo, som bliver høstet med håndkraft, markerne er beliggende i området omkring byen Marsala på vestsiden af Sicilien.
“Miopasso Grillo er en mellemfyldig vin med god frugt og en smag der er meget blød og lidt cremet i det.

Perfekt til fisk og skaldyr samt som en dejlig aperitif!

13 % Vol

INTEGRO VERDECA, PUGLIA IGP 2022, ØKOLOGISK, Italien

Denne hvidvin er produceret på den karakteristiske lokale drue Verdeca, en af Apuliens sande skatte. Med sin strågule farve, med smukke grønlige nuancer, er Integro Verdeca både frisk og blød. Den bærer på delikate frugtige noter, der gør den til en fornøjelse for sanserne.

Særdeles velegnet at nyde alene, til pastaretter, tapas, fisk og skaldyr

Serveres afkølet

12,5 % Vol.

AMORATI CHARDONNAY 2024, Italien

Denne fyldige og solmodne Chardonnay fra Salento, i hjertet af Syditalien, er en sand perle for vinelskere, der ønsker maksimal smag og kvalitet for pengene. Med noter af tropisk frugt, vanilje og en let sødme, leverer vinen en rund og harmonisk smagsoplevelse, der er både indbydende og uimodståelig. Fremstillet under varme middelhavsforhold, hvilket giver druerne ekstra modenhed og karakter, uden at gå på kompromis med friskhed og elegance. Med omtrent 6 gr. restsukker pr. liter, får du en vin hvor frugten eksploderer op ad glasset. Den hårde varme i det sydlige Italien giver denne vin et flot tropisk udtryk. Smagen er rig på tropiske frugter som ananas og papaya, afrundet med et strejf af vanilje og honning. Den cremede fylde og lette sødme gør den oplagt som ledsager til retter med stegt kylling, cremede pastaretter, grillet fisk eller milde oste. Også en fornøjelse i sig selv, serveret let afkølet en varm sommeraften.

Alc. Vol. 13,5 %

Frankrig

SIRIUS BORDEAUX BLANC 2024, Frankrig

En superlækker kvalitetshvidvin produceret på en kombination af Sauvignon Blanc og Sémillon. Vinen er på én og samme tid frisk og sprød samt fed og cremet. En kraftfuld hvidvin med sjæl og karakter!

Sichel – Bordeaux
Familienavnet “Sichel” er blevet synonym for kvalitetsvine fra Bordeaux. Den velrespekterede familie er partejer i én af verdens mest kendte og ansete ejendomme, nemlig ingen ringere end selveste Château Palmer i Margaux. Endvidere ejer familien Château Angludet i Margaux. Og det er det selvsamme winemaker-team, som hvert år producerer SIRIUS, der virkelig er familiens “value for money-Bordeaux”.

Serveringstemperaturen bør ikke overstige 8-9 grader. Denne lækre hvidvin kan med stor fordel anvendes til mange forskellige fiske- og skaldyrsretter. Prøv den også til råmarinerede grønne aspages.

Alc. Vol. 12 %

LE SANS BOIS CHARDONNAY, Frankrig

Denne hvidvin fra J. Moreau & Fils er produceret af 100% Chardonnay-druer, der er dyrket på forskellige vinmarker i forskellige områder med køligt klima i Frankrig. Vinen har udelukkede været lagret på ståltanke for at bibeholde så megen frugt som muligt. Det er en letdrikkelig hvidvin med skinnende lys farve med et gyldent skær samt intens frugtduft med noter af hvide blomster, jasmin, lemon, pære og grapefrugt. Smagen er frisk, blød og rund med skønne frugtnoter samt en blid og behagelig eftersmag.

Alc. vol. 12%

Gloire de CHABLIS, Frankrig

J. Moreau & Fils blev grundlagt i 1814, da en ung mand ved navn Jean-Joseph Moreau slog sig ned i Chablis og giftede sig med en lokal vinhandlers datter. Efter i starten at have været en pioner i Chablis er vinhuset i dag en af de største og ældste producenter af Chablis-vine – kendt for deres store viden og vinens stil, der altid afspejler respekt for jorden.

Denne skønne hvidvin på 100 % Chardonnay druer er en flot hvidvin med en klar gylden farve, delikat og cremet duft med elegante noter af eksotiske frugter, kompleks, frisk og sprød smag af citrusfrugter og mandler samt en lang og behagelig eftersmag.

12,5 % Vol

DOMAINE DU CHEVAL BLANC, CUVÉE GRANDES VIGNES 2023 BORDEAUX, Frankrig

Denne hvidvin er produceret af druerne Sauvignon (40%), Sémillon (40%) og Muscadelle (20%), der alle er dyrket i Bordeaux i Frankrig.
Vinen har udelukkende været lagret på ståltanke for at bibeholde så megen frugt og friskhed som muligt.
Det er en elegant hvidvin med en flot lysegul farve samt delikat duft af hvide frugter. Smagen er frisk med god fylde, lækre frugtnoter, perfekt balance og tilpas syre efterfulgt af en blid og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske hvidvin er særdeles velegnet som aperitif samt til fjerkræ, fisk og skaldyr. Det er en vin, der skal servers afkølet, og den bør drikkes, mens den er ung og frisk

Alc. vol. 12%

OLIVEIRA LECESTRE PETIT CHABLIS 2021, Frankrig

Denne ’Petit Chablis’ fra det gamle vinhus Domaine De Oliveira Lecestre etableret i 1955, er en lækker og indbydende Bourgogne-vin. Petit Chablis-appellationen blev introduceret i 1944 og betyder ’lille Chablis’, men der er bestemt ikke noget ’lille’ over denne hvidvin. Vine i Petit Chablis-appellationen kan ofte være af lige så høj kvalitet som vine fra Chablis-appellationen, og dette er bestemt en vin som leverer et højt kvalitetsniveau. Vinen er produceret på 100 % Chardonnay druer.

Hvidvinen har en delikat og elegant duft med blomstret tendenser, citrusnoter og mineral undertone. Smagen er livlig, let og frugtig. Nydes bedst ved 10-12 grader.

Alc. vol. 12,5%

SANS DE LA VIGNE, 0 % Sauvignon Blanc, Frankrig

Denne alkoholfrie Sauvignon Blanc er fremstillet af en anerkendt producent i Loire-dalen. Vinen udtrykker regionens unikke terroir med sin friske og livlige smagsprofil. Noter af grønne æbler, citrusfrugter og hvide blomster præger denne vin, som er skabt ved hjælp af avanceret vakuumdestillation for at bevare sin naturlige finesse. Med sin sprøde syre og friske afslutning er denne vin et ideelt match til skaldyr, lyst fjerkræ eller som en forfriskende aperitif.

0 % Vol

Spanien

VN VALTRAVIESO NOGARA RUEDA 2023, Spanien

Nogara 2023 er et ægte udtryk for Verdejo-druens friskhed og karakter.
Vinen stammer fra højtbeliggende vinmarker i Puras (850 m) og kombinerer druer fra både meget gamle og yngre vinstokke.

Druerne fermenteres delvist i franske egetræsfade og delvist i ståltanke. Vinen lagrer 8 måneder på bærmen, hvilket tilfører både kompleksitet og cremet struktur.

Frisk og aromatisk næse med noter af æble, pære og et strejf af fennikel. I munden er den silkeblød og fyldig, med en frisk, lang og mineralsk afslutning.

Super god til fx skaldyr, ceviche eller som aperitif med karakter.

Valtravieso er et ambitiøst og visionært vinhus beliggende i hjertet af Ribera del Duero – nærmere bestemt på kalkstensplateauet “La Revilla” i Piñel de Arriba, i mere end 900 meters højde. Det gør Valtravieso til en af de højest beliggende vingårde i appellationen, og det ekstreme mikroklima præget af store temperaturudsving, kølige vinde og fattige, kalkrige jorde skaber exceptionelle vækstbetingelser for vinstokkene. Her dyrkes druerne under naturlige, økologiskinspirerede forhold med minimal intervention – altid med respekt for jord, klima og råvare.

13% vol.

MESTA VERDEJO, Spanien

Denne økologiske Verdejo hvidvin er en letdrikkelig hvidvinstype som på mange måder kan minde om Sauvignon Blanc

  • En drue du bør kende og elske
  • Frisk og minder lidt om Sauvignon Blanc
  • God til lette pasta og fiskeretter

Verdejo er en hvidvinsdrue, som der spås en stor fremtid. Den er endnu relativt ukendt herhjemme, men man kan ikke blive ved med at fornægte velsmag og spansk charme. Vinen bærer præg af det samme spil mellem syre og det lidt grønne udtryk som Sauvignon Blanc kan have. Vinen har desuden en intens aromatisk duft.

Alc. Vol 12,5 %

Syd Afrika

MAN CHARDONNAY, Sydafrika

En meget forfriskende Chardonnay, der med kun et lille velment aftryk af egefade, ligger til den mineralske side. En meget kompleks og righoldig oplevelse. Aromaerne er mangfoldige; ananas, melon og andre tropiske frugter kommer springende op af glasset sammen med blomster og citrusfrugter.

En meget rund og kun halvfed Chardonnay med en lille olieret tendens, der trækker sig ned over tungen. Smagen er vedholdende og lækker med en god balance mellem fad, syre og sødme. En vin, der kan gå til de fleste retter (naturligvis fisk og skaldyr) men også til mere tunge kødretter.

13,5 % Vol

MAN CHENIN BLANC, Sydafrika

MAN Vintners Chenin Blanc er et pragteksemplar af en hvidvin til både hverdag og fest. Lækker halvfed med en tæt frugtkødsfyldt fornemmelse i munden.

Denne Chenin Blanc er fremstillet af tørdyrkede bush-vines, hvor størstedelen af vinstokkene er over 25 år gamle. Druerne høstes nænsomt og fermenteres i tanke udelukkende med fritløbende most, hvilket tilfører en særlig renhed og friskhed til vinen. Den præsenterer sig med en livlig duft af kvæde, pære og ananas, mens smagen byder på noter af fersken og æble, ledsaget af en afbalanceret syre og en let mineralsk afslutning. Det er en vin, der både er fyldig og elegant, og som udstråler al den intensitet, som Sydafrikas terroir kan frembringe.

Anmelder-favorit 
vFree-run Steen Chenin Blanc har høstet stor ros fra vinanmeldere verden over. Vin-Avisen har givet den 5 ud af 5 stjerner og fremhævet dens harmoniske balance mellem frisk frugtsmag og ren syre: “En superlækker hvidvin, blød og harmonisk, med ren frugtsmag og frisk syre. En fornøjelse!” Derudover har den opnået 97 point ved The Trophy Wine Show, 95 point ved IWSC, 93 point fra Decanter og 90 point fra Tim Atkin samt en guldmedalje ved Gilbert & Gaillard.

Serveringstips 
Denne Chenin Blanc kommer virkelig til sin ret sammen med mad. Den er alsidig og kan ledsage både lyse kødretter, fisk og skaldyr, men den har også nok kraft til at matche krydrede retter. Serveres bedst ved 8-10°C og vil løfte enhver måltidsoplevelse med sin sprudlende friskhed og komplekse smagsprofil.

13,5 % Vol

LIEVLAND OLD VINE – CHENIN BLANC, Sydafrika

Lievland Old Vines Chenin Blanc er et strålende eksempel på Sydafrikas særlige evne til at forene dybde, friskhed og terroir i én druesort. Vinen er skabt på 100 % Chenin Blanc fra tre certificerede “heritage”-vinmarker, plantet i henholdsvis 1977, 1983 og 1987 i Agter-Paarl. Disse tørdyrkede bush vines vokser i skiferholdige jorde og bidrager med både intensitet og elegance. En nænsom vinifikation med neutral eg (28 %) og sur lie-lagring giver en vin med tekstur, balance og gemmepotentiale.

Vinen har en lys strågul farve med gyldne nuancer. Duften er intens og aromatisk med noter af hvid fersken, citron, ananas og et strejf af flint. I munden opleves den fyldig og moden, men stadig rank og sprød, med levende syre og en kompleks mineralitet, der elegant binder frugten sammen og efterlader en lang, harmonisk eftersmag.

Lievland Old Vines Chenin Blanc er en fremragende ledsager til grillet fisk, cremede pastaretter eller modne faste oste. Servér den ved 10–12 °C for at fremhæve vinens lag og balance.

En vin, der tydeligt viser hvorfor Chenin Blanc – især fra gamle vinstokke – er Sydafrikas stolthed. Med sin kombination af kraft, finesse og oprindelse er den både umiddelbart charmerende og værd at følge over tid.

Alc. Vol. 13 %

STARK-CONDÉ FIELD BLEND, Syd afrika

KÅRET TIL SYDAFRIKAS BEDSTE HVIDVIN!

Stark conde er kåret til Sydafrikas bedste vingård og står bag en vin der er kåret til ”Sydafrikas bedste Cabernet”, 2 gange.

Det her er deres bedste hvidvin, pakket med velsmag, den er kåret til Sydafrikas bedste hvidvin og herunder kan du se en del andre flotte anmeldelser denne vin har opnået:

Decanter 95 point af 100 mulige

Winespectator 91 Point af 100 mulige

Jeb Dunnuck 92 Point af 100 mulige

Tim Atkins 91 Point af 100 mulige

Og mange flere.

Hele idéen bag denne vin, er at finde den perfekte balance mellem fylden og teksturen fra druerne Rousanne og Viognier, balanceret med frugt og syre fra Chenin Blanc og Verdelho.

Det historiske navn for vinmarken hvor druerne vokser, er ‘Jan Lui’s Field’, opkaldt efter en tidligere ejer af jorden. Området blev tidligere brugt af khoi-san til græssende kvæg, og det menes at være en af de ældste kultiverede marker i Stellenbosch. Der er dyrket druer på stedet i mere end 350 år.

Vinen er en tøndefermenteret blanding af Chenin Blanc (42%), Roussanne (30%), Verdelho (17%) og Viognier (11%).

smagsvurdering:

”Lys gylden farve, fyldig duft med noter af fersken, og hvide blomster. Smagen er fyldig og her kommer der smagsnoter af fersken og brioche, sammen med miniralitet og citrus”

Serverings TIPS
Dejlig vin der bør serveres ved 6-8 grader, gerne til retter med fisk eller salater.

13,5 % Vol

Californien

KENDALL-JACKSON VINTNERS RESERVE CHARDONNAY 2022, Californien 

Kendall-Jacksons Vintner’s Reserve Chardonnay har ry for at være en af Californiens absolut bedste Chardonnayer, og den har de sidste 25 år været den mest solgte Chardonnay i USA.
Vinen har været lagret 7 måneder på små franske og amerikanske egetræsfade. En harmonisk og frisk hvidvin med flot farve og delikat duft af mango, papaya, ananas, citron og lime. Cremet og fyldig, men samtidig tør og blød smag af tropiske frugter med et strejf af vanilje og honning samt en lang og behagelig eftersmag.

13,5 % Vol

Priser

  • 90 point og Editors’ Choice i Wine Enthusiast
  • 90 point på www.vinous.com

KENDALL-JACKSON VINTNERS RESERVE RIESLING 2022, Californien 

Kendall-Jackson Vintner’s Reserve-serien repræsenterer Kendall-Jacksons engagement og dedikation til Jackson Estate-vinene. Disse vine produceres af druer, der er håndplukkede på Jackson Estates egne vinmarker, som er hjertet i hele Kendall-Jacksons vinproduktion. Hver enkelt drue, der er brugt til Vintner’s Reserve-serien, er dyrket på vinmarker i de kølige kystområder i Californien, som alle er under Kendall-Jacksons dygtige vindyrkningsteams kontrol. Dette giver vinmagerne de bedste betingelser, når de færdige blends skal laves i vineriet. Som Kendall-Jacksons afdøde grundlægger, Jess Jackson, sagde om Vintner’s Reserve-serien: ”Vores mål er at lave vine, som du vil nyde første gang, du smager dem – og mange år fremover.”

En frisk hvidvin lavet på 95% Riesling, 3% Viognier og 2% Pinot Gris druer. Hvidvinen har en flot lys farve og en delikat duft med et elegant strejf af krydderier.
Utrolig frisk og frugtig smag af abrikos, fersken, appelsin og jasmin samt en lang og lækker eftersmag.

12,5 % Vol

SILVER MOUNTAIN, LODI CHARDONNAY, Californien

Silver Mountain er en fin klassisk indbydende Chardonnay. Vinen har en sprød og frisk æblesyre og tropiske noter af ananas og mango. Den er nærmest smøragtig cremet og blød i munden med lækre harmoniske silkebløde toner af citrus. Silver Mountain er en saftig vin med en elegant afslutning.

Særdeles velegnet til Kylling og Kalkun, Ost – mild, Pasta og pizza, Salater, Skaldyr

Serveringstemperatur: 8-10 °C

13,5 % Vol

Australien / New Zealand

YALUMBA ORGANIC VIOGNIER, Syd Australien

Organics-serien fra Yalumba er en serie organisk dyrkede vine, og samtidig et klart udtryk for, at Yalumba tager sit miljøansvar meget alvorligt. Denne vin er tilmed veganervenlig.

Denne vin er produceret af Viognier-druer, der er organisk dyrket i South Australia i Australien. Det er en organisk certificeret og veganervenlig hvidvin med eksotisk duft og kompleks frugtsmag. Flot hvidvin med en strågul farve med et grønligt skær samt eksotisk duft med noter af kaprifolium, citrus, abrikos, fersken, cashewnødder og frisk ananas. Smagen er kompleks, lækker og fyldig med noter af krydderier, citrus og abrikos efterfulgt af en skøn og frisk eftersmag.

Alc Vol. 13,5%

OYSTER BAY SAUVIGNON BLANC, Marlborough New Zealand

Marlborough i New Zealand, har et unikt køligt klima og jordbund. Denne Sauvignon Blanc har en flot strålende strågrøn farve. En smukt duft af citrongræs og stikkelsbær. Det unikke klima kan smages i den elegante friskhed af lækker citrus, passionsfrugt og stikkelsbær, som er meget fint afrundet. En altid forfriskende og elegant vin. Perfekt til fisk, salat, pasta selv til osten er den skøn, eller bare som ren nydelse på terrassen.

Alc Vol. 12,5%

STONY CREEK CHARDONNAY, Australien

Stony Creek Chardonnay er elegant let gylden i glasset. Stony Creek Chardonnay er fremstillet 100% på Chardonnay druer. Druerne er høstet ved optimal modenhed og byder derfor på masser af saft og kraft. Ved ankomst til vineriet gennemgår druerne en lang gæring for at trække intensitet og kraft ud af druerne. Efter endt gæring er vinen lagret for at fremelske en frugtfyldt og kompleks vin. I duften møder man fine toner af citrus, friskslået græs og tropiske frugter som fersken. I munden opleves vinen fyldig og koncentreret, noterne fra duften går igen, og man fornemmer de mange solskinstimer, druerne nyder godt af i Australiens varme. Her er en vin med masser af fylde og en flot blød balance i eftersmagen.

En oplagt ledsager til fiskeretter og salater med fjerkræ.

Serveringstemperatur: 10-12 °C

Alc Vol. 13,5%

Tyskland

RUPPERTSBERGER IMPERIAL RIESLING, Tyskland

Druerne til denne lækre hvidvin kommer fra vinmarker ved de berømte landsbyer Ruppertsberg og Königsbach. Her langs Rhinen opnår Riesling sin fulde smagsrigdom og elegance, fordi jorden og klimaet er perfekt. Ruppertsberger Imperial Riesling er en nyanceret og meget frisk vin med elementer af grønne æbler, mineraler, honningmelon og citron.

13,5 % Alc. Vol.

DEINHARD GRAUBURGUNDER, Tyskland

Druesorten Grauburgunder, også kendt som Pinot Gris eller Pinot Grigio, er en af verdens mest populære hvidvinsdruer med rødder i Bourgogne. Som en genetisk mutation af Pinot Noir bærer druen sit navn fra drueskindets karakteristiske grå-lyserøde skær – “Grau” og “Gris” betyder netop grå. I dag er Grauburgunder en sand tysk crowdpleaser, elsker for sin balancerende profil og alsidighed. Deinhard Grauburgunder imponerer med en vedvarende cremet hed og et friskt bouquet, der struktur og elegante syre er den en fremragende mad vin, der komplementerer alt fra lette En harmonisk vin, der formår at være både indbydende og kompleks – perfekt til både hverdagsmiddagen og festlige stunder.

11 % Vol

Lorenz hvidvin

LORENZ FLUSSMINERAL RIESLING 2024 , Tyskland

Lorenz Flussmineral Riesling Trocken er et elegant og karakterfuldt udtryk for Moseldalens unikke terroir, skabt af Tobias Lorenz – den nyeste generation i en familie med rødder tilbage til 1727. Vinen er produceret af Riesling fra marker omkring Detzem og Thörnich, hvor sand, skifer og grus præger jorden og tilfører vinen sin karakteristiske, kølige mineralitet.

Med naturlig gæring og nænsom vinifikation i kælderen arbejder Tobias Lorenz med stor respekt for tradition og natur. Denne tilgang resulterer i en Riesling, der på én gang er klassisk og moderne – tør, slank og med lav alkohol, men fuld af energi og finesse.

Vinen præsenterer sig med en klar, strågul farve. Duften byder på noter af grønne æbler, citron, hvid fersken og et strejf af urter. I munden fremstår den livlig og præcis med en frisk syre, sprød struktur og en vibrerende mineralitet, der leder tankerne hen på kølige flodsten. Eftersmagen er ren, sprød og let saltet.

Lorenz Flussmineral Riesling Trocken gør sig fremragende til lette fiskeretter, skaldyr, vegetariske serveringer eller blot som et glas livlig aperitif.

Servér den ved 8–10 °C for at fremhæve vinens friske syre og mineralske dybde.

Alc. Vol. 11 %

LORENZ TRITTENHEIM RIESLING KABINET 2024 , Tyskland

Druerne til denne elegante Riesling Kabinett kommer fra en parcel i den verdensberømte vinmark “Trittenheimer Apotheke”. Hver drue høstes nænsomt ved håndkraft, hvorefter vinen gæres spontant og lagres kortvarigt på sin fine bærme.

Trittenheimer Riesling Kabinett er essensen af klassisk Mosel-vin, hvor samspillet mellem sødme, frugtaromaer, mineralitet og en elegant syre skaber en afbalanceret og fortryllende vin, der leverer finesse og lethed i hver dråbe.

En let og livlig Riesling med noter af grønne æbler, citrus og en underliggende mineralitet, som balanceres smukt af en subtil sødme og en sprød syre. En ægte Mosel-klassiker!

Server vinen ved 9-10 grader for den optimale smagsoplevelse. Trittenheimer Riesling Kabinett er en fremragende terrassevin, men passer også perfekt til let krydrede fiskeretter og asiatiske retter med et strejf af sødme.

Vinen er vegansk og fremstillet med stor respekt for både natur og tradition.

Alc. Vol. 8 %

JOHANNES SAUVIGNON BLANC 2024 , Tyskland

Johannes Hörner skaber i denne vin et levende og præcist udtryk for Sauvignon Blanc, hvor druesortens karakteristiske grønne aromaer forenes med Pfalz’ mineralske undergrund. Druerne kommer fra familiens marker omkring landsbyen Knöringen, hvor kalkholdig lerjord med mineralske lag giver en naturlig friskhed og elegance i vinene. Klimaet med varme dage og kølige nætter fremmer druernes aromatiske intensitet og bevarer den sprøde syre, der kendetegner denne vin.

I næsen dominerer klassiske Sauvignon Blanc-noter af stikkelsbær, grønne æbler, hyldeblomst, lime og friske tomatstilke. Udtrykket er rent, intenst og friskt, og kunne i blindsmagning lige så vel pege mod Loire eller New Zealand. Smagen er sprød og frisk med god frugtvolumen, hvor grønne æbler, pære og stikkelsbær går hånd i hånd med et strejf af citrus og en fin mineralsk afslutning. Den har en saftig midte, en klar struktur og en længde, der vidner om et velafbalanceret håndværk.

Johannes’ tilgang er nænsom vinifikation, der lader druen tale for sig selv uden overdrevent fadpræg eller tekniske manipulationer. Resultatet er en vin, der både kan nydes ung for sin aromatiske friskhed og gemmes kortvarigt for at udvikle lidt mere afrundede toner.

Sauvignon Blanc Trocken fungerer glimrende som en frisk aperitif, men er også en alsidig ledsager til mad. Den passer fortrinligt til fisk og skaldyr, retter med hvide asparges, friske salater, gedeost, lyse kødretter eller asiatiske serveringer med citrus og friske krydderurter. Serveres bedst ved 7–9 grader for at fremhæve vinens sprødhed og aromatiske intensitet.

Alc. Vol 12,5 %

JOHANNES GEWÜRTZTRAMINER LIBLICH 2025 , Tyskland

Johannes Hörner repræsenterer den nye generation i Pfalz: nysgerrig, ambitiøs og forankret i familiens håndværk. Siden 2017 har han sat sit eget aftryk på vingården i Knöringen, hvor fokus er på små parceller og vine med umiddelbar charme og tydelig identitet. Denne Gewürztraminer er et klart udtryk for netop den filosofi.

I glasset mødes man af en intens og indbydende stil med eksotiske krydderier, moden frugt og florale toner. Smagen er fyldig og blød med en let, livlig sødme, der balanceres af friskhed og giver vinen både dybde og elegance. Teksturen er fed, men aldrig tung – snarere harmonisk og generøs.

Serveringstemperaturen bør ikke overstige 8-10 grader. Vinen er velegnet til kraftige og stærke oste, krydrede gryderetter og stærke asiatiske retter. Men det er en vin, som man bare kan nyde, uden nødvendigvis at skulle spise samtidig.

Alc. Vol. 10,5 %

Østrig

ORANGE GRÜNER VELTLINER, Østrig

Denne vin er produceret af 100% Grüner Veltliner-druer, der er dyrket i Krems i Østrig. Det er en orangevin – også kaldet en skind-fermenteret hvidvin. Orangevin er lavet på grønne druesorter, som man normalt bruger til hvidvin. Men i stedet for kun at gære mosten, gærer man hele den knuste drue med skal og kerner (som man normalt gør til rødvin). På den måde trækker ekstrakt og farve fra drueskallerne ud i mosten. Resultatet er groft sagt en hvidvin med mørkere farve, fyldigere smag og en god tanninstruktur. Det er en utrolig lækker vin med flot gyldengul farve med et orange skær samt intens duft af modne æbler og pærer. Smagen er let krydret, frisk og fyldig med skønne noter af ingefær og andre urter. Derudover er der god balance, moderate tanniner samt en lang og behagelig eftersmag. Det er en skøn og harmonisk hvidvin, der er særdeles velegnet til krydret mad, karryretter samt de fleste asiatiske madretter.

Denne velafbalancerede orange hvidvin skal serveres afkølet og bør drikkes forholdsvis ung.

13 % Vol

GRÜNER VELTLINER ALKOHOLFRI, Østrig

Denne alkoholfrie hvidvin fra Østrig er lavet på 100% Grüner veltliner med et let krydret og klassisk grüner veltliner udtryk. Det er en sprød og frugtig vin med noter af grønne æbler og citrus, en vis sødme, god balance og en behagelig eftersmag.

Vinen er afalkoholiseret ved hjælp af vakuum metoden hvor alkoholen fjernes fra vinen ved at sænke trykket i en vakuumtank hvilket reducerer kogepunktet for ethanol til blot 25-30 g.
Dette forhindrer aroma- og smagsstoffer i at fordampe sammen med alkoholen og vinen får heller ikke en kogt smag, når man undgår de høje temperaturer.

En super anbefalelses værdig alkoholfri vin.

0 % Vol

Sardinien

SELLA & MOSCA, 2019 VERMENTINO DI SARDEGNA DOC, Sardinien

Vermentino er indbegrebet af hvidvin fra Sardinien. Sella & Mosca fremelsker altid en lækker og forfriskende stil. Value for money!

Produktionen
Vinen er udelukkende produceret på Vermentino fra Alghero-regionen. Druerne gennemgår en nænsom presning, hvorefter mosten trækker på kvaset inden gæringen ved lav temperatur startes. Vinen er ikke lagret på egetræsfade, da man ønsker af fremelske helt friske frugtaromaer.

Oplevelsen
Vinen har en flot strågul farve med et grønligt skær. Der er masser af smag for pengene. En frisk og livlig hvidvin, der er blød og sprød.

Serverings-TIPS
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 7 – 8 grader. Vinen er velegnet som en aperitif før frokost eller som ledsager til lettere og ikke for fede retter med fisk og skaldyr og salater.

12 % Vol